ADHD og livet
Velkommen til ADHD og livet - et website skabt af patienter til patienter
Ingen kender hverdagen med ADHD bedre end dig, der lever med diagnosen ...
Derfor er dette website skabt og udviklet af og for personer med ADHD. Vi har samlet en masse information, praktiske værktøjer og inspirerende historier, der kan hjælpe dig med at gøre hverdagen med ADHD lidt lettere.
Patientfortællingerne på dette website er autentiske, og de er enten skrevet af personer med ADHD eller deres pårørende. Alle vores artikler er nøje verificeret af specialiserede psykiatere, og dette unikke samarbejde sikrer, at du her kan finde relevant og troværdig viden om ADHD.
Det kan være ensomt at leve med ADHD, og vores ønske har derfor lige fra begyndelsen været at give dig en følelse af at være en del af et større fællesskab. Når du dykker ned i vores artikler, lytter til vores podcasts eller ser vores videoer, vil du opdage, at du ikke er alene med din diagnose. Der er mange andre mennesker, der lever med ADHD, og det er vigtigt at vide, at der er støtte at finde. Vi håber, at du kan identificere dig med fortællingerne og finde spejlinger både i de udfordrende og positive aspekter af livet med ADHD.
’ADHD og livet’ er en hjemmeside, der er udviklet og ejet af Takeda Pharma A/S. Vores formål er at oplyse om ADHD, herunder symptomer, behandling og hverdagslivet med ADHD. Vi er her for at hjælpe både personer med ADHD, deres pårørende og forældre til børn med ADHD med at navigere i livet med denne diagnose.
ADHDogLivet.dk er udarbejdet af Takeda Pharma A/S, og indholdet er valideret af speciallæger i psykiatri.
OM TAKEDA PHARMA A/S
Takeda Pharma A/S er et datterselskab til Japans største lægemiddelvirksomhed Takeda Pharmaceutical International Limited. Det er vigtigt for os at være stærkt repræsenteret i Danmark. Vores danske hovedkontor har adresse på Delta Park 45, 2665 Vallensbæk Strand, hvor den danske ledelse og cirka 80 medarbejdere har kontor.
Vores forskning og udvikling fokuserer på flere områder: onkologi, gastroenterologi, centralnervesystemet og sjældne diagnoser, samt plasmabaserede behandlinger og vacciner.
Vores virksomhed er baseret på vores filosofi “Takeda-isme”, der er bygget på Integritet, Retfærdighed, Ærlighed og Vedholdenhed, og som er udviklet gennem virksomhedens mere end 240 års-historie. Vores aktiviteter tager altid udgangspunkt i vores mission. Vi stræber efter øget sundhed for patienter i hele verden ved at være førende inden for innovative løsninger.