MIN ROLLE SOM PÅRØRENDE TIL EN MED ADHD

Du kan som pårørende være inspireret af din næres intelligens, kreativitet og evne til at underholde – og samtidig kan du opleve frustration, når din nære glemmer særlige mærkedage, har svært ved at komme til tiden eller virker fraværende i samtaler. Når en voksen får konstateret ADHD, har man ofte gået i rigtig mange år uden diagnosen, og det kan have slidt på relationer. Det kan have sat sit præg på venskaber, forholdet til forældre og søskende, måske have været årsag til mange udfordringer i parforholdet eller måske endda have ødelagt flere forhold. 

Følelsen af afmagt, vrede og fortvivlelse hos pårørende er ikke unormal, og selvom du måske ved, at din hjælp er afgørende for at få hverdagen til at hænge sammen, kan det være svært at vide, hvilken rolle du skal påtage dig. Hvis du har brug for gode råd, kan du læse mere i artiklen her.

Så hvordan håndterer man bedst muligt de modstridende følelser? Og hvad er det egentlig for en rolle, du skal påtage dig som pårørende til en med ADHD?

SÆT DIG IND I SYGDOMMEN

Noget af det bedste, du kan gøre, er at sætte dig godt ind i sygdommen. For når du forstår, hvordan ADHD påvirker hjernen, kan det skabe større forståelse for din næres handlinger og måske fjerne toppen af frustrationerne. Du kan læse mere om ADHD her. 

DELTAG AKTIVT I UDREDNINGSFORLØBET 

Det kan være en fordel at deltage aktivt i udredningen og forløbet med ADHD. På den måde får du alle detaljerne med og skaber en bedre forståelse for din nærmeste med ADHD. 

Er du et familiemedlem, kan det være særligt givende at deltage under den første konsultation. Psykiateren vil nemlig typisk spørge ind til de tidlige oplevelser fra barndommen, og her kan din viden være vigtig. Nogle gange kan pårørende bekræfte symptomer eller huske andre situationer, som personen med ADHD ikke selv erindrer. 

Er du forælder til en voksen med ADHD, kan jeres opfattelser af specifikke situationer i barndommen altså være meget forskellige, og det kan derfor skabe gensidig forståelse, hvis I sammen tager en snak om dem.

Er du partner til en person med ADHD, kan din deltagelse ved den første konsultation stadig være relevant. Du kan nemlig være en vigtig støtte for din partner og skabe tryghed i situationen. 

DU BEHØVER IKKE TRÆKKE DET TUNGE LÆS 

Er det dig, der ved, hvornår det er tid til at skifte sengetøj? Dig, der har styr på, hvor meget kaffe, der er tilbage i posen, og dig, der tilmelder jeres børn til sport og holder styr på, hvornår regningerne skal betales? Så står du for mange af de ”usynlige opgaver” i hjemmet – også kendt som ”the mental load”. 

Det er ikke unormalt, at du som pårørende til en person med ADHD ender med at trække det tunge læs. Særligt ikke, hvis I er i et parforhold. Personer med ADHD har ofte udfordringer med at skabe struktur, og derfor kommer du i mange tilfælde til at tage over, holde overblik og sørge for, at tingene bliver gjort – og ikke mindst gjort til tiden. Det kan være okay, at du er anfører i hjemmet for en periode, men over længere tid kan det blive opslidende – ikke mindst for parforholdet. 

Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, at det ikke forventes af dig, at du skal påtage dig ansvaret for alle gøremål og opgaver i hjemmet. Du må gerne stille krav til din partner. En måde at gøre det på er fx ved at lave en tydelig rollefordeling. Sæt jer sammen og lav en liste over, hvilke opgaver du kan påtage dig, og hvilke opgaver din partner med ADHD er ansvarlig for. Skal I fordele rengøringsopgaverne i hjemmet, kan I fx bruge denne liste til at fordele dem mellem jer.

Det er ikke altid så nemt at komme i gang, fortsætte og fuldføre en opgave. Det kan gælde både store og små ting. Derfor kan det være relevant at bruge en tjekliste og dele det, der skal laves op i mindre dele. Brug fx dette skema. Skemaet kan hjælpe til, at din partner med ADHD ikke mister koncentrationen undervejs og starter en ny opgave uden at færdiggøre den første.

DU MÅ GERNE SIGE FRA 

Personer med ADHD kan fylde meget i en relation. Og ofte er de godt selv klar over det. 

Louise ville have ønsket, at hendes pårørende havde været bedre til at sige fra, når de blev overvældet af hendes adfærd – og det angik både venner, familie og kollegaer. Når man har ADHD, kan de sociale spilleregler være vanskelige at opfatte og navigere efter, og derfor kommer man ofte til at træde andre over tæerne. Mange personer med ADHD føler sig som en dårlig partner eller ven, fordi de måske glemmer at tage kontakt, ikke tør at række ud af frygt for en afvisning, eller fordi de taler for lidt eller meget. 

Som pårørende er det derfor vigtigt at huske, at deres ADHD er en forstyrrelse i hjernen - det er ikke fordi, de ikke vil jeres relation. Men de glemmer simpelthen bare de små ting, som andre husker bedre, og det er de faktisk ikke selv skyld i. Vær dog opmærksom på at sige det højt, hvis dine grænser bliver overtrådt. Det er også dit liv, og du skal også trives i relationen. 

^{ADHDogLivet.dk er udarbejdet af Takeda Pharma A/S, og indholdet er valideret af speciallæger i psykiatri..}