Mit liv med ADHD

MIT LIV MED ADHD – EN FORTÆLLING AF JEPPE, 33 ÅR. DIAGNOSTICERET MED ADHD I 2018.

“Sid nu stille. Ti stille. Stop med det der. Hvor er du irriterende. Du er mærkelig. Koncentrer dig nu. Opfør dig ordentligt. Tag dig nu sammen. Hvorfor kan du ikke bare være normal?”…

Mand kigger ud af vindue.
06. juli 2023

Copied

Jo bedre jeg forstår mine udfordringer, des bedre kan jeg forklare dem til andre og få hjælp til at håndtere dem.

 

Hvis de sætninger virker velkendte, så er du nok vokset op med nogle af de samme oplevelser som mig og mange andre med ADHD. Du har formentlig følt dig anderledes, og måske har din familie, venner og lærere opfattet dig som doven, forstyrrende, uorganiseret, overfølsom og dårligt opdraget. Det er nogle hårde oplevelser at have med i bagagen. 

 

Jeg blev diagnosticeret med ADHD for fem år siden – i en alder af 28. Siden da er jeg flere gange blevet spurgt, om ikke det var forfærdeligt at finde ud af, at jeg har en psykisk lidelse, som vil give mig udfordringer hele livet.

 

Sådan har jeg det heldigvis ikke. Og det er heller ikke noget, jeg hører fra andre med ADHD, jeg har talt med. Faktisk tværtimod. Jeg har jo hele mit liv haft en fornemmelse af, at der var noget galt. Jeg er blevet mødt af kritik og ønsker om, at jeg ville tage mig lidt sammen. Jeg har også følt, at der var ting, der virkede til at være meget sværere for mig end for de fleste andre. Og den dag i dag giver det jo rigtig god mening. 

 

At få stillet min diagnose har ikke givet mig udfordringer, dem har jeg hele tiden haft. At have fået diagnosen gør det blot nemmere for mig og mine omgivelser at forstå, hvorfor jeg har de udfordringer, og hvad jeg kan gøre ved dem. Og dét er guld værd, for det er det største skridt mod at lære at leve – og endda trives! – med ADHD.

 

 

Herunder er mine bedste lifehacks til livet med ADHD.

GØR DET NU

 

“Jeg skal huske at ringe til lægen. Og jeg skal ned med skraldet. Shit, jeg skulle jo også sende ferieønsker til chefen!”

 

Når jeg får en lille opgave – “kan du ikke lige bestille den der fødselsdagsgave til din søster?” – er mit umiddelbare instinkt at sige: “Selvfølgelig, jeg gør det senere”. Måske er opgaven kedelig, måske føles den stor eller uoverskuelig: ”Hvad ønsker hun sig overhovedet? Og hvor bestiller man det?”, eller måske kan det nemt udskydes: “Det kan sagtens vente til i morgen!”

 

Men det, der kan vente til i morgen, ender med at vente meget længere. Og ofte ender det med at blive glemt. Det er fejltænkning at udsætte dette. Min ADHD, kombineret med et fyldt hoved og en travl hverdag, gør, at jeg nemt glemmer de små opgaver. Og så lige pludselig der, mens jeg står i badet, eller når jeg om aftenen lægger hovedet på puden, så kommer jeg i tanke om det. På den måde vokser de små opgaver og bliver til små knuder af stress, der hele tiden sidder i baghovedet og giver en følelse af dårlig samvittighed over igen at have glemt noget.

 

Derfor har jeg lavet en simpel, men effektiv regel for mig selv: hvis en opgave kun tager 5 minutter, så SKAL jeg gøre det med det samme. Ikke senere, men NU – lige meget hvor kedeligt eller irriterende det er. I de tilfælde, hvor det ikke giver mening at gøre det med det samme, SKAL jeg skrive den ned på en liste. Så klarer jeg opgaverne på listen på én gang ved første lejlighed.

 

Det er simpelt, men det virker.

SPØRG OM HJÆLP

 

Noget af det bedste ved at have min ADHD-diagnose er, at jeg nu ved, hvorfor jeg har særligt svært ved støj og afbrydelser, og hvorfor jeg kan være så dårlig til at lave strukturer, selvom jeg i virkeligheden har meget brug for dem. 

 

Jo bedre jeg forstår mine udfordringer, des bedre kan jeg forklare dem til andre og få hjælp til at håndtere dem. Og det er enormt vigtigt, for nogle ting kan man bare ikke ændre alene.

 

Det kan være at bede sin partner om hjælp med at få skrevet aftaler ned, lægge ugeplaner og føre kalender, eller at bede sin chef om en plads på kontoret med færre forstyrrelser eller støj. Det kan også være at forklare sine kollegaer, at man stadig godt kan lide dem, selvom man beder dem om at komme tilbage senere, imens man sidder med headset på og prøver at arbejde fokuseret. 

 

Når folk kender til min diagnose og de udfordringer, den giver mig, oplever jeg, at de er mere tilbøjelige til at lytte, forstå og forsøge at hjælpe. 

FJERN FORSTYRRELSERNE

 

Det moderne, digitale liv er fyldt med forstyrrelser. Især hvis du har et aktivt socialliv, der afføder hyppige chatnotifikationer eller arbejder på kontor med mails og skrivebordssnak. 

 

Det kan være svært for selv “raske” hjerner at koncentrere sig og holde fokus – og nærmest umuligt for os, der har ADHD. Kun når jeg hyperfokuserer, en af de evner, min ADHD giver mig, kan jeg rigtigt ignorere omverdenen, men det kan være svært at nå dertil, hvis jeg konstant bliver forstyrret.

 

For at mindske forstyrrelserne benytter jeg mig af nogle simple, men effektive redskaber:

 

  • Støj. Invester i et støjreducerende headset. Det er guld værd. 
  • Beskeder. Slå mail- og mobilnotifikationer fra og sæt tid af til at besvare beskeder på udvalgte tidspunkter, fx lige når du møder ind på arbejde, i frokostpausen og lige når din arbejdsdag slutter.
  • Pauser. Pomodoro-teknikken kunne man skrive en hel artikel om, men essensen er simpel: man arbejder fokuseret i en kort periode (typisk 25-50 minutter) efterfulgt af en kort pause på 5-10 minutter. Får man lyst til overspringshandlinger under den fokuserede periode, skal man sige til sig selv, at man “får lov” lige om lidt, når man har pause – som det så er vigtigt, man faktisk holder.

HJÆLP DIG SELV

 

Selvom ADHD er en psykisk lidelse, har måden, man behandler sin krop på fysisk, også stor indflydelse på, hvor udfordret man er af sin ADHD.

 

Du har sikkert regnet ud, hvad jeg vil sige - det evige mantra: Søvn, kost og motion! Men den er god nok. At prioritere sin søvn, spise sundt og varieret og at få bevæget sig, er ikke kun godt for din krop, det er også godt for din hjerne og dermed også din ADHD. De udfordringer, min ADHD giver mig, bliver værre, når jeg sover for lidt, spiser for usundt og glemmer at bevæge mig.

 

Søvn, kost, og motion kan få én langt, men ikke altid hele vejen. Det er der, medicinen kommer ind i billedet. For selvom ADHD er en uhelbredelig lidelse, kan de fleste symptomer lindres. Det er ikke noget, jeg kan rådgive om (det skal din psykiater gøre, når du har fået diagnosen), men jeg kan blot sige, at det, at jeg har fået den rigtige medicinske behandling af min ADHD, har været med til at forbedre min livskvalitet enormt. Læs mere om medicinsk behandling for ADHD her.

TILGIV DIG SELV

 

Det er hårdt at vokse op med ADHD. Rigtig hårdt. Og mange bliver allerede i barndommen mødt af uforstående blikke, mobning og evige irettesættelser. Det er ikke et tilfælde, at der er en tydelig sammenhæng mellem det at have ADHD og adfærdsforstyrrelser, brug af rusmidler, angst og depression. De knubs, mange med ADHD får i deres barndom, kan hænge ved hele livet.

 

Derfor er det sidste – men måske vigtigste – råd, jeg kan give dig, er at tilgive dig selv. Det er noget af det, min diagnose har hjulpet mig mest med. Den har givet mig en forståelse for, at jeg ikke er et dovent, forstyrrende, overfølsomt rodehoved, fordi jeg vælger at være sådan, eller fordi jeg blev opdraget forkert. Jeg er sådan, fordi jeg har ADHD.

Det handler om at overkomme de udfordringer, ADHD bringer med sig, og fokusere på de fordele, den også kan give. Måske giver den dig evnen til at hyperfokusere på det, der er spændende for dig, eller giver dig modet til at tage nogen chancer. Man kan sige meget om at leve med ADHD, men det er sjældent kedeligt.

 

 

ADHDogLivet.dk er udarbejdet af Takeda Pharma A/S, og indholdet er valideret af speciallæger i psykiatri.

IVRIG EFTER MERE VIDEN? LÆS OGSÅ

Mit liv med ADHD

HVEM KENDER TIL DIN ADHD?

Når man brækker en arm, bindes den ind i gips og bliver et tydeligt bevis på, at noget ikke er helt, som det skal være. Er du barn, står klassen formentlig i kø for at sætte en krusedulle på gipsarmen, og på arbejdspladsen skånes du formentlig for tunge løft i perioden, det står på. Men hvad så, når man har ADHD, og det handler, om at hjernen ikke opfører sig helt, som den skal? Hvem kan få øje på den usynlige smerte?

Læs artiklen
Mit liv med ADHD

HVEM KENDER TIL DIN ADHD?

Når man brækker en arm, bindes den ind i gips og bliver et tydeligt bevis på, at noget ikke er helt, som det skal være. Er du barn, står klassen formentlig i kø for at sætte en krusedulle på gipsarmen, og på arbejdspladsen skånes du formentlig for tunge løft i perioden, det står på. Men hvad så, når man har ADHD, og det handler, om at hjernen ikke opfører sig helt, som den skal? Hvem kan få øje på den usynlige smerte?

Mit liv med ADHD

ADHD OG VENSKABER

”Jeg har altid vidst, at der var et eller andet med mig. Men jeg har også været sindssyg bange for at udforske det, fordi jeg var bange for, at det var noget helt frygteligt”, Louise 30 år. Diagnosticeret med ADHD i 2021. 

Læs artiklen
Mit liv med ADHD

ADHD OG VENSKABER

”Jeg har altid vidst, at der var et eller andet med mig. Men jeg har også været sindssyg bange for at udforske det, fordi jeg var bange for, at det var noget helt frygteligt”, Louise 30 år. Diagnosticeret med ADHD i 2021. 

Behandling af ADHD

MEDICINSK BEHANDLING

Med ADHD-diagnosen i bagagen åbnes der sig nogle nye døre – nogle nye muligheder for hjælp og behandling. Én af dem er medicin. Men hvad vil det sige at være i medicinsk behandling for ADHD? Kan medicinen ændre på ens personlighed? Skal man have medicin resten af livet? Og er der bivirkninger ved det? 

Læs artiklen
Behandling af ADHD

MEDICINSK BEHANDLING

Med ADHD-diagnosen i bagagen åbnes der sig nogle nye døre – nogle nye muligheder for hjælp og behandling. Én af dem er medicin. Men hvad vil det sige at være i medicinsk behandling for ADHD? Kan medicinen ændre på ens personlighed? Skal man have medicin resten af livet? Og er der bivirkninger ved det?