VÆRD AT VIDE SOM PÅRØRENDE

ADHD OG AFHÆNGIGHED – GODE RÅD TIL PÅRØRENDE

Løgne, fortielser, pludselig pengemangel eller mangel på nærvær og nærhed. Det er blot nogle af de tegn, der kan fortælle dig som pårørende til én med ADHD, om diagnosen er blevet udvidet med en afhængighed eller et misbrug. Her får du gode råd til, hvordan du kan forebygge, hjælpe – og selv få hjælp.

To kvinder snakker sammen
09. april 2024

Copied

Du har måske lagt mærke til en afvigende eller ændret adfærd i hverdagen. Små løgne bliver fortalt, der opstår nye problemer på arbejdspladsen eller i skolen, eller måske er din nærmeste i højere grad begyndt at isolere sig.

 

ADHD-foreningen konkluderer, at hele 16,2 % af kvinder og 28 % af mænd med ADHD har en tillægslidelse i form af misbrug. Det er derfor langt fra unormalt at se ADHD og misbrug eller afhængighed sameksistere, og det er der en helt særlig forklaring på.

ET ANDERLEDES BELØNNINGSSYSTEM VED ADHD

 

Vi ønsker alle at blive set, og anerkendt for dem vi er, og det vi gør. Vi har behov for at blive bekræftet og værdsat og opleve tilfredsstillelsen ved at kunne bidrage og gøre en forskel i forskellige aspekter af livet. At opleve glæde og tilfredsstillelse hænger sammen med signalstoffet dopamin, der frigives i hjernens
belønningscenter, når vi får ros for en opgave, løber en tur eller spiser vores yndlingsret. Det giver os følelsen af velbehag og motivation for at gentage aktiviteten.

 

Hos personer med ADHD fungerer belønningssystemet anderledes. Her er hjernens egen evne til at transportere dopaminen nedsat, og det betyder kort sagt, at dopaminniveauet generelt er lavere, og der skal mere til, før man oplever motivation og nydelse.

 

Hverdagen er typisk også præget af koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. Hos mange føles det som om, hjernen altid er på overarbejde, og det kan være svært at skabe overblik over dagen eller falde til ro om aftenen, fordi man generelt opfanger alle indtryk omkring sig. Det er forståeligt nok både udmattende og frustrerende.

ADHD – JAGTEN EFTER STØRRE TILFREDSTILLELSE OG MINDRE STØJ

 

Personer med ADHD er i større risiko for at finde uhensigtsmæssige måder at selvmedicinere på i jagten efter at opleve nydelse og tilfredsstillelse samt i forsøg på at holde larmen og kaosset i hovedet i skak. Det ses især hos personer med ADHD, som ikke er i medicinsk behandling og som derfor forsøger sig med andre metoder.

 

Selvmedicinering kan komme til udtryk gennem en spirende afhængighed eller et misbrug, hvor f.eks. alkohol, euforiserende stoffer, tobak, porno og spil bliver en del af hverdagen. De steder, hvor dopaminniveauet er lavt, er nemlig de samme områder, som reagerer positivt på stimulerende stoffer. Derfor oplever mange personer med ADHD, at stoffer som nikotin, koffein, amfetamin og kokain er en hurtig genvej til øget dopamin, som giver dem et ’rush’ af nydelse og velvære.

 

Beroligende stimulanser som alkohol, hash og morfin kan virke særligt dulmende på bl.a. rastløshed, tankemylder og irritabilitet. Det virker på impulsiviteten og hyperaktiviteten ved f.eks. at gøre det nemmere at være stillesiddende i længere tid under familiesammenkomster og finde ro til at sove om natten.

 

Selvom stimulanserne umiddelbart virker til at have en positiv indvirkning på nogle af symptomerne ved ADHD, så er de både farlige, problematiske og uholdbare, da de giver både fysiske, mentale og relationelle konsekvenser på både kort og lang sigt.

ADHD OG MANGLENDE BEHANDLING

 

Medicinsk behandling for ADHD kan komme på tale, når symptomerne gør, at hverdagen med job, fritidsaktiviteter og socialt samvær påvirkes negativt. Behandling er et vigtigt led i at forebygge risikoen for at udvikle en afhængighed eller misbrug – eller langvarige følgesygdomme som psykiske lidelser, søvnforstyrrelser og migræne.

 

Medicinsk behandling hjælper med at øge signalstofferne, herunder dopamin, i hjernen. Det gør, at man bedre kan koncentrere sig, er mere opmærksom og kan skabe bedre overblik og struktur i hverdagen.

 

Som pårørende er det derfor vigtigt, at du har fokus på at støtte og opfordre din nærmeste til at søge hjælp hos læge eller psykiater, så der kan blive lagt den rette, individuelle medicinske behandlingsplan.

ADHD OG AFHÆNGIGHED – VÆR OPMÆRKSOM!

 

Som pårørende er det særligt vigtigt at være opmærksom på din nærmestes adfærd. Og afhængig af misbrugets karakter er der forskellige ting, du kan holde øje med.

Stofmisbrug

Vær opmærksom, hvis din nærmeste…

  • isolerer og trækker sig fra omverdenen
  • lyver om, hvor de er, eller hvad de laver
  • forsømmer forpligtelser og daglige gøremål
  • mister interessen for vante aktiviteter
  • oplever problemer på arbejdet eller i skolen
  • udviser tegn på dårlig hygiejne
  • har voldsomme humørsvingninger

Ludomani

Hold øje med, om din nærmeste…

  • giver afkald på hverdagens forpligtelser, socialt samvær, fritidsinteresser m.m. til fordel for spil
  • lyver og forsøger at dække over tid og penge brugt i forbindelse med spil
  • har svært ved at betale sine regninger og måske optager kviklån
  • efterspørger penge og lån hos familie og venner uden helt at kunne forklare, hvad de skal bruges til

Sex- og pornoafhængighed

Læg mærke til, om din nærmeste…

  • bruger det meste af sin tid på at se porno, og det påvirker jeres relation
  • ofte virker fraværende og giver udtryk for mindre lyst og interesse i sin partner
  • har et stort behov for at onanere. Det sker tit flere gange om dagen
  • har tendens til at overskride andres grænser – f.eks. gennem ekshibitionisme eller ved at overskride
  • grænserne for andres seksualitet

TRÆD TIL, NÅR TEGN PÅ AFHÆNGIGHED VISER SIG

 

Det er forståeligt at føle dyb frustration og magtesløshed og måske se sig selv som en ufrivillig passiv tilskuer på sidelinjen, når en, du har kær, udvikler et afhængighedsmønster. Det er du ikke – tværtimod. Som pårørende er du en vigtig støtte i personens liv, for du har en unik mulighed for at træde til, når de tidlige tegn på misbrug eller afhængighed viser sig.

SÅ – HVOR STARTER DU?

 

Start med at skabe et frirum, hvor I frit kan tale om de følelser og tanker, der fylder i hverdagen:

  • Tal åbent og fordomsfrit om de selvmedicineringsmetoder, der findes
  • Vis din åbenhed ved at tilbyde støtte i retning af sundhedsfaglig hjælp og behandling
  • Del dine observationer og indsigter med behandlere, hvis det er muligt
  • Introducér gerne nye aktiviteter i hverdagen, der kan skabe glæde og mening og dreje fokus væk fra hverdagens udfordringer – måske endda noget, I kan gøre sammen

PÅRØRENDE TIL ADHD – HUSK DIG SELV

 

ADHD og afhængighed kan vise sig på forskellig vis, og det samme kan reaktionsmønstrene hos dig som pårørende. Om det er en ven, kollega, søskende, partner – jo tættere en relation I har, jo mere vil afhængigheden sandsynligvis påvirke både dig selv og jeres indbyrdes forhold.

 

At befinde sig i et komplekst dobbeltdiagnosescenarie som dette må ikke tages let på – hverken hos den ramte eller hos dig som pårørende. Det er helt naturligt, at du føler et stort behov for altid at skulle stå klar med hjælp og støtte – men du hverken kan eller skal påtage dig det fulde ansvar, heller ikke selvom du som pårørende spiller en vigtig rolle i at bane vejen for den rette behandling.

SØG STØTTE HOS ANDRE PÅRØRENDE

 

Husk at give dig selv små frirum, der kan være med til at fylde energi- og overskudsdepoterne op. Det er særlig vigtigt for at kunne være den følelsesmæssige opbakning og støtte, der er brug for under et behandlingsforløb.

Der findes en række pårørendeforeninger, hvor du kan deltage i kurser, søge rådgivning og dele dine tanker med ligesindede. Det kan være med til at stille dig endnu stærkere, når du gerne vil hjælpe en, du har kær mod en sundere behandlingsvej.

Find mere information om tilbud og støtte til dig som pårørende her:

 

 

Har du brug for mere information om din rolle som pårørende til en person med ADHD? Læs også: Min rolle som pårørende til en med ADHD

ADHDogLivet.dk er udarbejdet af Takeda Pharma A/S og valideret af psykiater Sune Puggaard Vogt Straszek. Artiklerne på sitet er udarbejdet i samarbejde med psykiaterne Charlotte Jokumsen, Jakob Ørnberg og Bo Bojesen.

IVRIG EFTER MERE VIDEN? LÆS OGSÅ

AT VÆRE PÅRØRENDE

HVAD KAN JEG SOM PÅRØRENDE FORVENTE AF BEHANDLINGEN?

Skal din nærmeste med ADHD starte i medicinsk behandling? Så har du sikkert allerede gjort dig mange tanker om, hvordan den nye hverdag bliver, og om det vil ændre din nærmestes adfærd eller måske endda personlighed?

Læs artiklen
AT VÆRE PÅRØRENDE

HVAD KAN JEG SOM PÅRØRENDE FORVENTE AF BEHANDLINGEN?

Skal din nærmeste med ADHD starte i medicinsk behandling? Så har du sikkert allerede gjort dig mange tanker om, hvordan den nye hverdag bliver, og om det vil ændre din nærmestes adfærd eller måske endda personlighed?

AT VÆRE PÅRØRENDE

MIN ROLLE SOM PÅRØRENDE TIL EN MED ADHD

Har du oplevet, at din næres handlinger på en og samme tid inspirerer og frustrerer dig? Så er du ikke alene. Det er nemlig helt normalt at opleve modsatrettede følelser, når du er pårørende til en med ADHD. 

Læs artiklen
AT VÆRE PÅRØRENDE

MIN ROLLE SOM PÅRØRENDE TIL EN MED ADHD

Har du oplevet, at din næres handlinger på en og samme tid inspirerer og frustrerer dig? Så er du ikke alene. Det er nemlig helt normalt at opleve modsatrettede følelser, når du er pårørende til en med ADHD. 

VÆRD AT VIDE SOM PÅRØRENDE

GODE RÅD TIL HVERDAGEN: TIL DIG, DER ER PÅRØRENDE TIL EN MED ADHD

Er nøglen igen blevet glemt i døren, ligner vasken en swimmingpool efter opvasken, og bliver der ikke spurgt til, hvordan din dag har været? Hvorfor er det dog så svært, at ….

Læs artiklen
VÆRD AT VIDE SOM PÅRØRENDE

GODE RÅD TIL HVERDAGEN: TIL DIG, DER ER PÅRØRENDE TIL EN MED ADHD

Er nøglen igen blevet glemt i døren, ligner vasken en swimmingpool efter opvasken, og bliver der ikke spurgt til, hvordan din dag har været? Hvorfor er det dog så svært, at ….