VÆRD AT VIDE SOM PÅRØRENDE
Læs mere her om den nye digitale ledsager til voksne med ADHD
Løgne, fortielser, pludselig pengemangel eller mangel på nærvær og nærhed. Det er blot nogle af de tegn, der kan fortælle dig som pårørende til én med ADHD, at der kan være opstået et problem med afhængighed eller misbrug. Her får du gode råd til, hvordan du kan forebygge, hjælpe – og selv få hjælp.
Copied
Du har måske lagt mærke til en afvigende eller ændret adfærd i hverdagen. Små løgne bliver fortalt, der opstår nye problemer på arbejdspladsen eller i skolen, eller måske er din nærmeste i højere grad begyndt at isolere sig.
ADHD-foreningen oplyser, at hele 16,2 % af kvinder og 28 % af mænd med ADHD har et samtidigt problem med misbrug. Det er derfor langt fra unormalt at se, at ADHD og misbrug eller afhængighed kan forekomme sammen, og det er der en helt særlig forklaring på.
Vi ønsker alle at blive set, og anerkendt for dem vi er, og det vi gør. Vi har behov for at blive bekræftet og værdsat og opleve tilfredsstillelsen ved at kunne bidrage og gøre en forskel i forskellige aspekter af livet. At opleve glæde og tilfredsstillelse hænger sammen med signalstoffet dopamin, der frigives i hjernens
belønningscenter, når vi får ros for en opgave, løber en tur eller spiser vores yndlingsret. Det giver os følelsen af velbehag og motivation for at gentage aktiviteten.
Hos personer med ADHD fungerer belønningssystemet anderledes. Her er hjernens egen evne til at transportere dopaminen nedsat, og det betyder kort sagt, at dopaminniveauet generelt er lavere, og der skal mere til, før man oplever motivation og nydelse.
Hverdagen er typisk også præget af koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. Hos mange føles det som om, hjernen altid er på overarbejde, og det kan være svært at skabe overblik over dagen eller falde til ro om aftenen, fordi man generelt opfanger alle indtryk omkring sig. Det er forståeligt nok både udmattende og frustrerende.
Personer med ADHD er i større risiko for at finde uhensigtsmæssige måder at selvmedicinere på i jagten efter at opleve nydelse og tilfredsstillelse samt i forsøg på at holde larmen og kaosset i hovedet i skak.
Selvmedicinering kan komme til udtryk gennem en spirende afhængighed eller et misbrug, hvor f.eks. alkohol, euforiserende stoffer, tobak, porno og spil bliver en del af hverdagen. De steder, hvor dopaminniveauet er lavt, er nemlig de samme områder, som reagerer positivt på stimulerende stoffer. Derfor oplever mange personer med ADHD, at stoffer som nikotin, koffein, amfetamin og kokain er en hurtig genvej til øget dopamin, som giver dem et ’rush’ af nydelse og velvære.
Rusmidler med beroligende effekt, såsom alkohol, hash og morfin, kan virke særligt dulmende på bl.a. rastløshed, tankemylder og irritabilitet. Det virker på impulsiviteten og hyperaktiviteten ved f.eks. at gøre det nemmere at være stillesiddende i længere tid under familiesammenkomster og finde ro til at sove om natten.
Selvom rusmidler i nogle tilfælde kan opleves at give en kortvarig lindring af visse ADHD-symptomer, er brugen ofte forbundet med en øget risiko for uønskede konsekvenser. Det kan have betydning for både fysisk og psykisk trivsel og kan samtidig påvirke relationer og hverdagsliv negativt.
Medicinsk behandling for ADHD kan komme på tale, når symptomerne i væsentlig grad påvirker hverdagen med job, fritidsaktiviteter og socialt samvær. Behandling indgår som én af flere mulige indsatser og tilpasses den enkeltes situation.
Medicinsk behandling hjælper med at øge signalstofferne, herunder dopamin, i hjernen. For nogle kan behandling bidrage til bedre koncentration, opmærksomhed og struktur i hverdagen. Samtidig kan en samlet indsats, der også omfatter støtte og andre tiltag, være med til at reducere belastninger og følgeproblemer, om ofte ses hos personer med ADHD.
Som pårørende kan du spille en vigtig rolle ved at støtte din nærmeste i at søge professionel hjælp og indgå i dialog med sundhedsvæsenet, så der kan tages stilling til hvilke former for støtte og behandling, der er relevante i den konkrete situation.
Som pårørende er det vigtigt at være opmærksom på din nærmestes adfærd. Og afhængig af misbrugets karakter er der forskellige ting, du kan holde øje med.
Det er forståeligt at føle dyb frustration og magtesløshed og måske se sig selv som en ufrivillig passiv tilskuer på sidelinjen, når en, du har kær, udvikler et afhængighedsmønster. Det er du ikke – tværtimod. Som pårørende er du en vigtig støtte i personens liv, for du har en unik mulighed for at træde til, når de tidlige tegn på misbrug eller afhængighed viser sig.
Start med at skabe et frirum, hvor I frit kan tale om de følelser og tanker, der fylder i hverdagen:
ADHD og afhængighed kan vise sig på forskellig vis, og det samme kan reaktionsmønstrene hos dig som pårørende. Om det er en ven, kollega, søskende, partner – jo tættere en relation I har, jo mere vil afhængigheden sandsynligvis påvirke både dig selv og jeres indbyrdes forhold.
Det er helt naturligt, at du føler et stort behov for altid at skulle stå klar med hjælp og støtte – men du hverken kan eller skal påtage dig det fulde ansvar, heller ikke selvom du som pårørende spiller en vigtig rolle i at bane vejen for den rette behandling.
Husk at give dig selv små frirum, der kan være med til at fylde energi- og overskudsdepoterne op. Det er særlig vigtigt for at kunne være den følelsesmæssige opbakning og støtte, der er brug for under et behandlingsforløb.
Der findes en række pårørendeforeninger, hvor du kan deltage i kurser, søge rådgivning og dele dine tanker med ligesindede. Det kan være med til at stille dig endnu stærkere, når du gerne vil hjælpe en, du har kær mod en sundere behandlingsvej.
Find mere information om tilbud og støtte til dig som pårørende her:
Har du brug for mere information om din rolle som pårørende til en person med ADHD? Læs også: Min rolle som pårørende til en med ADHD
ADHDogLivet.dk er udarbejdet af Takeda Pharma A/S, og indholdet er valideret af speciallæger i psykiatri.
Skal din nærmeste med ADHD starte i medicinsk behandling? Så har du sikkert allerede gjort dig mange tanker om, hvordan den nye hverdag bliver, og om det vil ændre din nærmestes adfærd eller måske endda personlighed?
Skal din nærmeste med ADHD starte i medicinsk behandling? Så har du sikkert allerede gjort dig mange tanker om, hvordan den nye hverdag bliver, og om det vil ændre din nærmestes adfærd eller måske endda personlighed?
Er nøglen igen blevet glemt i døren, ligner vasken en swimmingpool efter opvasken, og bliver der ikke spurgt til, hvordan din dag har været? Hvorfor er det dog så svært, at ….
Er nøglen igen blevet glemt i døren, ligner vasken en swimmingpool efter opvasken, og bliver der ikke spurgt til, hvordan din dag har været? Hvorfor er det dog så svært, at ….
Til dig, der er pårørende til en med ADHD.
Når en af dine nærmeste bliver diagnosticeret med ADHD, kan du også som pårørende opleve at blive ramt af en strøm af følelser og reaktioner. Og har du ikke været vant til skema og struktur, så bliver du det i hvert fald nu – og det kan godt være en stor omvæltning i hverdagen.
Til dig, der er pårørende til en med ADHD.
Når en af dine nærmeste bliver diagnosticeret med ADHD, kan du også som pårørende opleve at blive ramt af en strøm af følelser og reaktioner. Og har du ikke været vant til skema og struktur, så bliver du det i hvert fald nu – og det kan godt være en stor omvæltning i hverdagen.
