ADHD OG SKÆRMTID – BØRN OG UNGE | Adhd Og Livet

Børn og ADHD

ADHD OG SKÆRMTID – BØRN OG UNGE

Er dit barn ved at blive lidt af en skærmzombie? Frygt ej, du er ikke alene! Mange forældre kæmper med at få børnene væk fra skærmene og er bekymrede over deres børns tidsforbrug på dem – der til tider virker til at tiltrække som en anden magnet. 

ADHD og skærmtid børn og unge
28. februar 2025

Copied

Og der er faktisk god grund til bekymringen! I 2023 gennemgik den amerikanske regerings sundhedsrådgivere den forskning, der ligger på området. Den viste, at for meget tid på sociale medier kan påvirke hjernens udvikling og gøre det svært at styre følelser, adfærd og impulser

I juni 2024 kom Sundshedsstyrelsen med anbefalinger og råd om skærmtid for børn, som de har inddelt efter aldersgrupper. 

 

Børn 2-4 år:

  • Børn mellem 2 og 4 år bør max bruge 1 time om dagen i fritiden på skærm  mindre tid er bedre.
     

Børn 5-17 år:

  • Afhængigt af dit barns alder bør det ikke bruge mere end 1-2 timer om dagen i fritiden på at se på skærm - mindre tid er bedre.

 

I en artikel omkring anbefalingerne for skærmtid fra Sundhedsstyrelsen, som blev bragt i Berlingske Tidende d. 13/6 2024, har Lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Andreas Lieberoth, der generelt ser positivt på de konkrete råd (læs mere her: https://www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Sk%C3%A6rmbrug)  dog påpeget, at en skærmtid på maksimum en time til børn under 5 år og maksimum to timer til aldersgruppen 5-17 år næsten gør det umuligt at flette en fredagsfilm ind. Og det mener Andreas Lieberoth ikke, at man skal lade sig begrænse af. Det gør han nemlig ikke selv:

cite-icon

”At se en fredagsfilm er for mig en hyggelig social situation, hvor jeg sammen med mine børn deler nogle oplevelser med film, og vi sidder sammen og spiser pizza. Det vil Sundhedsstyrelsen nok heller ikke have, men vi gør det alligevel, fordi det tæller på en anden konto hos mig. Nemlig familiehyggen,” siger han.

 

Citat fra artikel bragt i Berlingske Tidende d. 13/6 2024

Hvad betyder skærmtid for vores sundhed og trivsel

 

Børn med ADHD kan have svært ved at koncentrere sig om hverdagens opgaver, men når det kommer til skærmtid – computerspil og sociale medier – kan de være dybt koncentrerede i timevis ad gangen. Skærme er så lokkende på børn, fordi det frigiver store mængder dopamin (vores belønningsstof i hjernen) når man bruger dem, og derfor kan det også være rigtig svært at slukke for skærmen igen og lave noget andet. Dette gælder særligt for børn med ADHD, da deres belønningssystem ofte er forstyrret, og derfor har et naturligt større behov for de hurtige belønninger, som skærmen tilbyder.

 

Du kan klikke her for at se et par korte videoer, hvor psykolog og forsker Aida Bikic forklarer, hvorfor ADHD og et stort skærmforbrug kan være en udfordring.

 

 

Mindre børn - hvad gør man helt konkret? 

 

Som de fleste forældre nok ved, så medfører sætninger som: ”Du skal slukke for skærmen nu” ofte stor modstand og kan tit ende ud i konflikt. 

 

Overgangen fra skærm til virkelighed kan nemlig være meget svær, og det er her du som forælder kan hjælpe med at gøre overgangen nemmere ved at danne en såkaldt bro mellem den virtuelle verden og virkeligheden. 

 

Hvordan man helt konkret går til den opgave kan afhænge af dit barns alder...så her kommer vores bud på, hvordan du kan tilgå det, hvis du har små børn, og hvilke råd du kan læne dig op af, hvis du har lidt ældre børn eller teenagere.

 

Metoden vi beskriver her er taget fra den anerkendte psykoterapeut Isabelle Filliozat, som tager udgangspunkt i, at overgangen fra den virtuelle verden til den virkelige verden skal ske ved, at man kortvarigt går ind I barnets verden for at undgå en konflikt.

 

Når du beslutter dig for, at skærmtiden skal være slut, så brug et øjeblik på at sætte dig ned ved siden af ​​dit barn uden at sige noget. Observér så i et par minutter, hvad de laver på skærmen.

 

Prøv derefter at spørge ind til det. For eksempel: ”Det ser spændende ud. Hvilket niveau er du på?”. Spørg gerne så specifikt som muligt og spørg med oprigtig interesse. Vis at du har lagt mærke til, hvad de laver/ser/spiller, og at du er nysgerrig på det og gerne vil vide mere.

 

Generelt elsker børn, når deres forældre interesserer sig for deres verden. Hvis de stadig er for absorberede og ikke rigtig svarer dig, så giv ikke op. Bare bliv ved med at sidde med dem et øjeblik længere, og stil så et andet spørgsmål.

 

Når barnet begynder at svare på dine spørgsmål eller fortæller dig noget, det har set eller gjort på skærmen, betyder det, at det er begyndt at komme ud af "den virtuelle" og tilbage til den virkelige verden. Nu ved du, at de langsomt er i gang med overgangen fra den virtuelle verden til den virkelige verden. Du har dannet en bro mellem de to verdener.

 

Du kan nu begynde at kommunikere med dit barn om, at det er tid til at spise, at gå i bad eller simpelthen at skærmtiden er forbi. På grund af de par minutter du har brugt på at føre det gradvist tilbage til den virkelige verden, vil dit barn være i en tilstand hvor det vil have nemmere ved at lægge skærmen fra sig, fordi du har fået dit barn ud af den virtuelle verden på en blid og effektiv måde, hvor faldet af dopamin-niveauet ikke er lige så abrupt og voldsomt.

 

 

Hvad med de lidt ældre børn?

 

Når det kommer til de lidt ældre børn kan man benytte en lidt anden tilgang. 

 

Noget af det vigtigste er, at man først gør sig bevidst om og har en holdning til, hvor meget ens barn må være på skærmen, og som familie aftaler nogle skærmregler. Disse regler skal skrives ned. Alle skal være indforstået med dem, og de skal være tydelige.

 

Og først og fremmest er det vigtigt at inddrage barnet eller den unge i, hvorfor man gør det. Altså fortælle dem om, hvordan skærme påvirker os og vores hjerner. Særligt den konkrete viden om, hvordan hjernen fungerer og udvikler sig, og hvordan skærmen påvirker denne udvikling, kan være gavnligt og effektivt for de lidt ældre børn og unge. For det er konkret, faktuel og logisk viden, og på den måde kan det give mening, at man gør som man gør, hvilket kan gøre det nemmere for barnet at acceptere de rammer man sætter op.

Her kommer 6 råd, som du kan lade dig inspirere af.

1. Sæt klare grænser og begrænsninger

 

  • Lav en tidsplan: Opret specifikke tidspunkter hvor der må bruges skærme, og hold dig til denne rutine.
  • Brug timere: Indstil timere til at minde dig og dit barn om, hvornår det er tid til at tage en pause fra skærmen.
  • Bestemte områder: Begræns brugen af enheder til bestemte områder i huset og undgå steder som soveværelset for at fremme bedre søvnhygiejne.

2. Brug teknologi til at håndtere teknologi

 

  • Skærmtids-apps: Brug apps, der sporer og begrænser brugen af visse applikationer eller den samlede skærmtid.
  • Fokus-tilstand: Aktivér fokus- eller forstyr-ikke-tilstande under lektier eller studier for at minimere distraktioner eller slå notifikationer fra.
  • Forældrekontrol: Brug om nødvendigt forældrekontrolindstillinger til at begrænse adgangen til visse apps eller websites.

3. Prioriter ikke-skærm aktiviteter

 

  • Prioriteringsliste: Lav en liste over de opgaver, der skal udføres før skærmtid, som fx. lektier, rydde op på værelset eller hjælpe til med at lave mad.
  • Balancerede aktiviteter: Sørg for en balance mellem skærmtid og andre aktiviteter som fysisk træning, hobbyer og sociale interaktioner.

4. Planlæg pauser

 

  • Indarbejd regelmæssige pauser for at stå op, strække sig eller tage en gåtur for at reducere langvarig skærmeksponering.

5. Frem alternative interesser

 

  • Aktiviteter uden skærm: Opfordre til involvering i aktiviteter, der ikke involverer skærme. Det kan være sport, læsning eller udendørs leg (fx hop på trampolin).
  • Udvikling af færdigheder: Brug tiden til at lære nye færdigheder eller hobbyer, der samtidgt kan give en følelse af præstation og tilfredshed.

6. Skab god søvnhygiejne

 

  • Ingen enheder før sengetid: Undgå skærmtid mindst en time før sengetid for at fremme bedre søvnkvalitet.
  • Blåt lys filtre: Brug blåt lys filtre for både at reducere øjenbelastning og den negative påvirkning blåt lys har på søvn.

Ovenstående råd kan forhåbentlig hjælpe til med at håndtere skærmtid mere effektivt og reducere den negative indvirkning overdreven skærmbrug kan have. Det er dog vigtigt at finde en balance, der fungerer for dig og din familie, og være fleksibel ved at justere strategierne efter behov. Og husk samtidig at du som forældre, også er rollemodel for dit barn i forhold til skærmbrug.

 

ADHDogLivet.dk er udarbejdet af Takeda Pharma A/S, og indholdet er valideret af speciallæger i psykiatri.

IVRIG EFTER MERE VIDEN? LÆS OGSÅ

Børn og ADHD

HAR MIT BARN ADHD ELLER ADD?

Er lektierne altid en kamp? Bliver du ofte indkaldt til ekstraordinære skole-hjem-samtaler? Kommer tasken og vanterne sjældent med hjem igen? Og virker koncentrationen ekstra svær at holde? Så kan det faktisk være nogle af de typiske tegn på ADHD. 

Læs artiklen
Børn og ADHD

HAR MIT BARN ADHD ELLER ADD?

Er lektierne altid en kamp? Bliver du ofte indkaldt til ekstraordinære skole-hjem-samtaler? Kommer tasken og vanterne sjældent med hjem igen? Og virker koncentrationen ekstra svær at holde? Så kan det faktisk være nogle af de typiske tegn på ADHD. 

Mit liv med ADHD

ADHD OG SOMMERFERIE: 12 TIPS TIL EN FANTASTISK TID!

Det er blevet sommer, solen står højt på himlen, og det er snart tid til sommerferie. Når man har ADHD, kan det kræve lidt ekstra planlægning og brug af forskellige strategier for at få mest muligt ud af ferien. 

FORSTÅ ADHD
Mit liv med ADHD

ADHD OG SOMMERFERIE: 12 TIPS TIL EN FANTASTISK TID!

Det er blevet sommer, solen står højt på himlen, og det er snart tid til sommerferie. Når man har ADHD, kan det kræve lidt ekstra planlægning og brug af forskellige strategier for at få mest muligt ud af ferien.