Min rolle som forælder

FORÆLDRE TIL BØRN MED ADHD

Personlig beretning af Jeppe, 33 år. Diagnosticeret med ADHD i 2018.

En far holder sin datter.
06. juli 2023

Copied

De fleste forældre ville formentlig foretrække, at deres børn kunne undgå de største udfordringer – ingen sygdomme, ingen lidelser og ingen store, livsændrende problemer.

 

Derfor er der også ofte et langt tilløb bag, før et barn med ADHD får sin diagnose. Og det tilløb kan være fyldt med overvejelser, bekymringer og stærke følelser. Først skal man selv, familiemedlemmer, lærere eller pædagoger få mistanke om, at ens barn kan have ADHD. Så skal man beslutte sig for, at det vil give mening at få sit barn udredt og derefter overbevise det offentlige om det samme - og det er ikke altid let. 

 

Men ofte er det alt besværet værd. Så hvis du har et barn med ADHD eller mistænker, at du har et barn med ADHD, så læs med her.

HVORFOR FÅ EN DIAGNOSE?

 

Det er meget naturligt at have mest lyst til at lukke øjnene og sige, “mit barn har nok ikke ADHD, og selv hvis det har, så vil det jo ikke ændre noget at få sat en diagnose på”.

 

Måske affejer venner og familie dig med sætninger som “alle børn har jo svært ved at sidde stille”, eller “du/jeg var meget værre som barn, og der var altså ikke noget, der hed ADHD dengang!”.  

 

Det kan også sagtens være sandt. Ikke alle børn, der har svært ved at sidde stille, koncentrere sig, håndtere deres følelser, indgå i sociale relationer, eller som bliver hurtigt stressede i kaotiske omgivelser, har ADHD. 

Der er ikke to ADHD-diagnoser, der er helt ens, og alle personer med ADHD har forskellige udfordringer og behandlingsbehov.

Jeg havde selv svært ved alt det ovenstående, da jeg var barn, og jeg var ikke diagnosticeret med ADHD. Det blev jeg til gengæld, da jeg var næsten 30 år gammel, og selv var blevet far. Da indså jeg, hvor meget min diagnose har fyldt hele mit liv – også inden jeg fik den. Jeg indså også, hvor meget det kunne have hjulpet mig, hvis jeg havde fået diagnosen, da jeg var barn.

 

Det er ikke unormalt at ville tage afstand til problemerne. At føle sorg ved tanken om, at ens barn måske har en uhelbredelig psykisk sygdom, som vil give dem udfordringer hele livet. Faktum er dog, at dit barn vil have de udfordringer, uanset om du kalder det “krudt i røven”, “dårlig opdragelse”, ”særligt følsom” eller ”ADHD”. Diagnosen gør det blot nemmere at få hjælp til at give dit barn et godt liv med ADHD.

HVAD GØR EN ADHD-DIAGNOSE?

 

Der er ikke to ADHD-diagnoser, der er helt ens, og alle personer med ADHD har forskellige udfordringer og behandlingsbehov. Når det er sagt, så er der tre grundlæggende måder, hvorpå det at få en diagnose kan hjælpe både børn og forældre: 

 

  • Viden
  • Forståelse
  • Behandling

VIDEN

 

Selvom “ADHD-kassen” er enormt bred og mærkeligt formet, så er det et vigtigt skridt at kunne putte sit barn i en kasse, og sige “du har formentlig nogle af den her slags udfordringer”. Det gør nemlig, at du kan trække på alt den viden, der er om børn med ADHD, og bruge alle de værktøjer, der allerede er udviklet. Det er ikke sikkert, at de alle sammen passer præcis til dit barn, men det er ofte bedre end at prøve at opfinde den dybe tallerken selv.

 

Der findes utallige gode råd og brugbare gadgets, som vil hjælpe dig med at give dit barn med ADHD de bedste forudsætninger for at leve et godt liv med ADHD. 

 

Har du brug for nogle skemaer til struktur, har vi samlet lidt til dig her:

Morgen - og aftenrutiner

Morgenerne og aftenerne kan godt være særligt hektiske. Derfor kan klarhed og visuelle skemaer være en stor hjælp. Print derfor dette billedskema, og hæng det op på dit barns værelse. Så kan dit barn finde tryghed i at vide, hvad der skal ske og hvornår.

Tidsværktøj til morgen og aften

Hvor lang tid skal I bruge på at børste tænder om aftenen? Og hvor meget tid skal dit barn bruge på at komme i tøjet? At sove for længe om morgenen eller starte sengerutinen for sent om aftenen kan skabe stress, irritation og dårlig stemning. Både hos dig

Start, fortsæt, afslut

Det er ikke altid lige nemt at komme i gang, fortsætte og fuldføre en opgave. Et godt trick er derfor at bruge en tjekliste og dele aktiviteter op i mindre dele. Her er en liste, der kan hjælpe dit barn godt i gang.

Ugeplan

Vi kender det alle sammen. I en travl hverdag kan der hurtigt opstå misforståelser og glemte aftaler. Få derfor hjælp til at skabe overblik over ugerne med dette ugeskema. Det giver ro og tryghed for hele familien.

Mærkning

Hjælp dit barn med at skabe orden og struktur med mærkater. Det gør det nemt for barnet at vide, hvor fx tøj, skoletaske og andre vigtige ting har sin plads i hjemmet. Print mærkaterne her og tilføj selv dine egne.

FORSTÅELSE

 

Det er meget nemmere at forholde sig til, at et barn har svært ved at sidde stille eller tie stille i skolen, hvis man ved, at det ikke er, fordi barnet ikke gider eller er dårligt opdraget - men fordi det har en psykisk lidelse, det ikke kan gøre for. Og det er nemmere for venner og familie at forstå, hvorfor man tager særlige hensyn og måske springer begivenheder over af hensyn til ens barn, hvis der en diagnose at forholde sig til.

 

Der kan selvfølgelig være nogle, som mener, at diagnosen er fjollet (her er vi tilbage til “der var ikke noget, der hed ADHD, da jeg var barn”-argumentet), eller som har negative fordomme over for et barn med ADHD. Min erfaring er dog, at der heldigvis er langt flere, der udviser accept og forståelse end det modsatte.

 

Måske vigtigst af alt så er det også nemmere for en selv som forælder at være forstående og overbærende, når ens barn opfører sig uhensigtsmæssigt. At vide at det ikke er noget, ens barn selv kan kontrollere eller gøre for, kan være med til at mindske ens frustration, så man kan give den anerkendelse og omsorg, ens barn har allermest brug for.

BEHANDLING

 

Slutteligt åbner ADHD-diagnosen også for muligheden for medicinsk behandling. Det kan føles som et stort skridt at skulle give sit barn medicin – det ér et stort skridt! – og det er helt naturligt, hvis medicinsk behandling er en af de sidste muligheder, man undersøger.

Der er ikke to ADHD-diagnoser, der er helt ens, og alle personer med ADHD har forskellige udfordringer og behandlingsbehov.

Man kan være bekymret for, om medicinen vil gøre, at ens barn mister noget af det, der gør dem til den de er – deres personlighed – eller måske føles det bare forkert at give medicin til et barn, der ikke er synligt syg. I sidste ende er det, heldigvis, kun noget, man gør med vejledning fra professionelle – og noget man altid kan justere på eller helt stoppe med, hvis det ikke føles rigtigt.

 

Da jeg selv endelig fik medicin mod min ADHD som voksen, ændrede det mit liv og min opfattelse af mig selv, og det eneste, jeg var ærgerlig over, var, at jeg ikke havde fået den hjælp meget tidligere i mit liv. Da min søn fik sin ADHD-diagnose, var det ikke nogen nem beslutning at skulle starte med medicin, men jeg vidste, at det var en beslutning, vi skyldte ham i det mindste at overveje.

 

Medicin vil ikke være nødvendig for alle, og det vil heller ikke kunne hjælpe i alle situationer. Det fjerner ikke symptomerne helt, og medicinen kan ikke stå alene. Men for dem, inklusive jeg selv og min søn, der har gavn af ADHD-medicin, kan det gøre hverdagen og livet med ADHD en hel del nemmere.

HVAD GØR DU SÅ NU?

 

Det er ikke nogen nem beslutning at få sit barn udredt for ADHD. Det er heller ikke altid nemt overhovedet at få en udredning. Mange oplever modstand fra det offentlige eller endda fra venner og familie. De fleste oplever også modstand fra sig selv, fordi tanken om at have et barn med en diagnose kan være skræmmende.

 

Her er det vigtigt at huske på, at det er dit barns behov, som er vigtigst. Hvis du mistænker, at dit barn kan have ADHD, så kan det at få diagnosen være afgørende for dets trivsel i fremtiden, ved at give dig og dit barn viden, forståelse og behandlingsmuligheder, som I ellers ikke ville have haft.

 

 

ADHDogLivet.dk er udarbejdet af Takeda Pharma A/S, og indholdet er valideret af speciallæger i psykiatri.

IVRIG EFTER MERE VIDEN? LÆS OGSÅ

BEHANDLING AF ADHD

SKAL MIT BARN HAVE MEDICIN MOD ADHD?

"Er det for hans skyld, at vi giver ham medicin, eller handler det om, at vi som forældre ikke kan håndtere hans symptomer og derfor vil ’fjerne’ dem?”. De spørgsmål knagede i et forældrepars hjerne, da de overvejede medicinsk behandling til deres barn med ADHD.

Læs artiklen
BEHANDLING AF ADHD

SKAL MIT BARN HAVE MEDICIN MOD ADHD?

"Er det for hans skyld, at vi giver ham medicin, eller handler det om, at vi som forældre ikke kan håndtere hans symptomer og derfor vil ’fjerne’ dem?”. De spørgsmål knagede i et forældrepars hjerne, da de overvejede medicinsk behandling til deres barn med ADHD.

Børn og ADHD

ADHD OG ADD I SKOLEN

Mange børn med ADHD kan sagtens gå på en almindelig skole i en helt almindelig klasse. Og det brede fællesskab kan på flere måder være rigtig godt for barnet. Alligevel er der nogle situationer, der kan være særligt udfordrende for barnet – og for dig som forælder. 

Læs artiklen
Børn og ADHD

ADHD OG ADD I SKOLEN

Mange børn med ADHD kan sagtens gå på en almindelig skole i en helt almindelig klasse. Og det brede fællesskab kan på flere måder være rigtig godt for barnet. Alligevel er der nogle situationer, der kan være særligt udfordrende for barnet – og for dig som forælder. 

Min rolle som forælder

AT VÆRE FORÆLDER MED ADHD: FIND STYRKEN I DINE SVAGHEDER

Madpakken skal smøres, beskederne på Aula/Forældreintra skal besvares, spisetiderne skal overholdes. Og nå ja, så skal der også lige pakkes til lejrturen i morgen, købes nyt regntøj og bages pølsehorn - for dem lovede du jo i stor iver til sidste forældremøde, at du ville bage til hele klassen. Har du glemt det…? 

Læs artiklen
Min rolle som forælder

AT VÆRE FORÆLDER MED ADHD: FIND STYRKEN I DINE SVAGHEDER

Madpakken skal smøres, beskederne på Aula/Forældreintra skal besvares, spisetiderne skal overholdes. Og nå ja, så skal der også lige pakkes til lejrturen i morgen, købes nyt regntøj og bages pølsehorn - for dem lovede du jo i stor iver til sidste forældremøde, at du ville bage til hele klassen. Har du glemt det…?