Introduktion til ADHD og kvinder | Adhd Og Livet

Kvinder og ADHD

ADHD hos kvinder: Hvorfor det kræver et særligt fokus

Historisk set har lægevidenskaben primært taget udgangspunkt i manden. Det betyder, at meget af vores grundlæggende forståelse om kroppen, i såvel rask som syg tilstand, er baseret på den mandlige krop. Heldigvis er der i dag en voksende anerkendelse af denne ubalance, som giver os ny indsigt, blandt andet når det gælder ADHD, og hvordan det kan vise sig forskelligt hos mænd og kvinder.

Kvinde med kort brunt hår iført en gul regnjakke og rød hue står på en strand foran havet en solrig dag.
15. september 2025

Copied

ADHD diagnosticeres senere hos piger og kvinder  

ADHD er historisk blevet betragtet som en ’drenge-tilstand’, og der diagnosticeres flere drenge og mænd end piger og kvinder med ADHD. 

For de piger og kvinder, der bliver diagnosticeret, stilles diagnosen i gennemsnit langt senere i livet - men hvorfor? ADHD kan komme til udtryk på forskellige måder, men forskning tyder på, at piger og kvinder oftere har en mere stille og uopmærksom ADHD (også kaldet ADD), der er mindre synlig udadtil, hvor drenge typisk har en mere hyperaktiv og impulsiv ADHD. Samtidig er mange piger og kvinder ofte i stand til at kompensere og maskere deres adfærd, så de fremstår som personer uden ADHD. 

Derudover får piger og kvinder ofte diagnoser som angst, stress eller depression, før ADHD overhovedet bliver overvejet. Det gør, at deres ADHD flyver under radaren i længere tid.

Kombinationen af den mere stille og uopmærksomme ADHD (ADD), evnen til at kompensere og maskere adfærd, samt diagnosticeringen af andre tilstande som stress, angst og depression, menes at være forklaringer på, hvorfor piger og kvinder får en ADHD-diagnose senere end drenge og mænd.

Konsekvenserne af sen diagnosticering hos piger og kvinder  

ADHD kan påvirke mange områder af livet, men tidlig diagnoisticering og den rette støtte kan gøre en stor forskel. Når ADHD identificeres og håndteres i tide, kan det hjælpe med at forebygge udviklingen af andre psykiske udfordringer, reducere risikoen for misbrug og styrke mulighederne for at trives både i uddannelse og arbejdsliv. Derfor er det vigtigt, at piger og kvinder med ADHD opdages og diagnosticeres tidligere, så de får den bedst mulige støtte til at udvikle deres potentiale. 

Hvordan påvirker kønshormoner ADHD?  

Et vigtigt men ofte overset aspekt ved ADHD hos kvinder er samspillet mellem kønshormoner og hjernen – og hvordan dette kan påvirke ADHD-symptomer. I dag er der en stigende forståelse af, at hormonelle udsving kan have betydning for kvinders fysiske og mentale sundhed – og ADHD er ingen undtagelse.

I de andre artikler i denne serie vil vi se nærmere på, hvordan hormonernes naturlige udsving gennem livet kan påvirke kvinder med ADHD, og hvordan denne viden kan bruges til at skabe bedre forståelse og støtte i forskellige livsfaser. Se under ”Læs mere” nedenfor.

ADHDogLivet.dk er udarbejdet af Takeda Pharma A/S, og indholdet er valideret af speciallæger i psykiatri.

Læs mere

Kvinder og ADHD

De kvindelige kønshormoner – sådan påvirker de din dag

Der er i dag en stigende opmærksomhed på, hvordan kvinders kønshormoner – og de naturlige udsving i dem – kan påvirke kvinders krop og sind. Denne viden omfatter også en forståelse af, hvordan hormonelle forandringer, for eksempel under menstruation, kan spille ind på ADHD-symptomer. 

I denne artikel beskrives de to kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. I de efterfølgende artikler i denne serie kommer vi nærmere ind på, hvordan ændringer i kønshormoner igennem livets faser påvirker ADHD. Se mere under ”Læs mere” nedenfor.

Læs artiklen

ADHD og cyklus – hvad du skal vide

Mange kender nok til præmenstruelle symptomer, men hvordan påvirker hormonudsving under cyklus egentlig kvinder med ADHD? 

I denne artikel kigger vi nærmere på, hvordan udsvingene i kønshormonerne under menstruationscyklussen kan påvirke ADHD.

Påvirkning under graviditet

Der findes endnu kun lidt forskning om, hvordan graviditeten påvirker kvinder med ADHD. Nogle undersøgelser peger på, at kvinder med ADHD kan være mere sårbare over for de udfordringer, der kan opstå under graviditeten, mens andre har vist, at graviditeten for mange kan have en positiv effekt på ADHD-symptomerne.