404

Når man brækker en arm, bindes den ind i gips og bliver et tydeligt bevis på, at noget ikke er helt, som det skal være. Er du barn, står klassen formentlig i kø for at sætte en krusedulle på gipsarmen, og på arbejdspladsen skånes du formentlig for tunge løft i perioden, det står på. Men hvad så, når man har ADHD, og det handler, om at hjernen ikke opfører sig helt, som den skal? Hvem kan få øje på den usynlige smerte?

“Sid nu stille. Ti stille. Stop med det der. Hvor er du irriterende. Du er mærkelig. Koncentrer dig nu. Opfør dig ordentligt. Tag dig nu sammen. Hvorfor kan du ikke bare være normal?”…

"Er det for hans skyld, at vi giver ham medicin, eller handler det om, at vi som forældre ikke kan håndtere hans symptomer og derfor vil ’fjerne’ dem?”. De spørgsmål knagede i et forældrepars hjerne, da de overvejede medicinsk behandling til deres barn med ADHD.