Mit liv med ADHD
Læs mere her om den nye digitale ledsager til voksne med ADHD
ADHD eller ej, så har vi alle brug for at føle os set, hørt og anerkendt. En afsluttet opgave, komplimenter eller et klap på skulderen fra chefen kan fx give mange af os en umiddelbar følelse af tilfredshed, stolthed, anerkendelse og glæde. Når man har ADHD, skal der bare ofte lidt mere til.
Copied
Har du ADHD, har du sikkert oplevet, at det nogle gange kræver mere, før noget føles motiverende - og at belønninger, der ligger længere ude i fremtiden, kan miste betydning. Og måske har du endda tendens til at kaste dig ud i nogle vovede og risikofyldte aktiviteter eller tage nogle meget spontane beslutninger, for at opnå en umiddelbar følelse af lykke, spænding eller tilfredsstillelse.
Lyder det genkendeligt? Så er du langt fra alene.
ADHD påvirker din evne til at fastholde opmærksomhed og koncentration – men også hjernens belønningscenter. Det er især signalstoffet dopamin, der spiller en vigtig rolle. Dopamin frigives i hjernen, når vi laver noget, vi godt kan lide, og det vækker følelser af velbehag og anerkendelse og er med til at motivere os til at gentage de samme aktiviteter igen.
Hos personer med ADHD er hjernens dopaminsystem lidt anderledes indrettet. Her er dopamin nemlig til stede i en mindre mængde, og det betyder, at der skal en større påvirkning til, før du vil opleve motivation og føle dig belønnet ved en handling.
Det kan nemt give følelsen af at være anderledes, misforstået og utilstrækkelig, når du oplever, at du ikke slår til i forskellige dele af livet. Eller at du lynhurtigt kommer til at kede dig, hvis opgaven eller aktiviteten falder uden for din interesse.
Men husk på, at det ikke er din egen skyld – din hjernes belønningssystem er simpelthen bare sammensat anderledes og stiller derfor større krav til dig, når det gælder motivation og opmærksomhed. Læs mere om hjernens belønningssystem og dopamin her.
Dine mange idéer og høje aktivitetsniveau kan i nogle tilfælde være en fordel, og du kan nemt få en plads som det sjove, idérige og spændende indspark i vennegruppen eller på arbejdspladsen. Desværre medfølger der for nogle også en bagside af medaljen. Når man har ADHD, er man nemlig også i større risiko for at udvikle sine egne uhensigtsmæssige selvmedicineringsmetoder til at håndtere de udfordringer, hverdagen også kan medføre.
Det kan indimellem vise sig som misbrugs- eller afhængighedsmønstre, hvor alkohol, euforiserende stoffer, tobak, porno og spil langsomt kan snige sig ind i hverdagen. Det hænger sammen med, at de dele af hjernen, hvor dopaminniveauet naturligt er lavt, også er de områder, der søger det hurtige dopamin-"kick", som disse ting kan give.
Det er derfor ikke underligt, hvis du mærker en betydelig forskel i humør og velvære, hvis du fx indtager kokain eller nikotin. De skyder nemlig dopaminen i din hjerne direkte i vejret og giver dig et kortvarigt sus.
Alkohol, hash og morfin fungerer omvendt afslappende og beroligende og kan være med til at dæmpe din indre uro, rastløshed og tankemylder og gøre det nemmere at samle opmærksomheden ét sted. Derfor er det også en brugt selvmedicineringsteknik, som nogle personer med ADHD tyr til, for at kunne sidde stille i længere tid og finde ro om natten.
Disse ting har dog en hurtig effekt, der klinger lige så hurtigt af igen. Og det er her, at kimen til afhængighed ligger. Det at få meget kraftige og pludselige stigninger i dopamin skaber nemlig en så intens læring i hjernen, der fortæller dig: "Det her er noget, jeg skal søge hen imod igen".
Det kan altså være særlig fristende og dragende at bruge alkohol, stoffer, porno eller spil i din hverdag som en hurtig genvej til ro og nydelse. Men det er en farlig og uholdbar vej at gå, da skaderne kan være så store, at de negative konsekvenser på sigt er langt større end den behagelige fornemmelse, du oplever her og nu.
Det kan være svært selv at vurdere, hvornår et forbrug har udviklet sig til et misbrug, som du bør søge hjælp til at håndtere.
I denne artikel finder du en oversigt over nogle af de klassiske symptomer på forskellige typer af misbrug, som du også selv kan holde øje med i din hverdag.
Oplever du fysisk afhængighed i form af abstinenser, når du ikke indtager det, du er vant til, er det et udtryk for, at kroppen er begyndt at blive afhængig af det. Det kan medføre symptomer som kvalme, diarré, hovedpine, feber og kramper. Oplever du disse symptomer, bør du søge lægehjælp.
Hvis du er havnet i et misbrug eller måske er usikker på, om du er på vej ud i et, er det vigtigste, at du rækker ud og søger hjælp.
Dine nærmeste kan hjælpe dig med at vise vejen mod den rette behandling og være den tillidsfulde støtte, du har brug for under hele behandlingsforløbet. Inddrag dem derfor i dine oplevelser, tanker og overvejelser, og lad dem tage aktiv del i forløbet, så I sammen kan finde vejen ud af misbruget.
Start med at opsøge din egen læge, behandler eller psykiater, som kan være med til at sikre, at der bliver lagt den helt rigtige og overskuelige behandlingsplan for dig. Mens du venter på en udredning, kan du måske finde støtte i vores artikel "Mens du venter på at blive udredt for ADHD/ADD"
Det kan også være en stor hjælp at søge sparring og støtte hos andre, som står i samme situation som dig. Alt efter, hvilket misbrug du har, vil du kunne finde råd, støtte og vejledning hos forskellige patientforeninger. Du kan starte med at kigge her:
I Danmark har man ret til at modtagebehandling for misbrug. Det foregår kommunalt. Du vil kunne læse om, hvad der tilbydes i dit nærområde på din kommunes hjemmeside.
ADHDogLivet.dk er udarbejdet af Takeda Pharma A/S, og indholdet er valideret af speciallæger i psykiatri.
Når man brækker en arm, bindes den ind i gips og bliver et tydeligt bevis på, at noget ikke er helt, som det skal være. Er du barn, står klassen formentlig i kø for at sætte en krusedulle på gipsarmen, og på arbejdspladsen skånes du formentlig for tunge løft i perioden, det står på. Men hvad så, når man har ADHD, og det handler, om at hjernen ikke opfører sig helt, som den skal? Hvem kan få øje på den usynlige smerte?
Når man brækker en arm, bindes den ind i gips og bliver et tydeligt bevis på, at noget ikke er helt, som det skal være. Er du barn, står klassen formentlig i kø for at sætte en krusedulle på gipsarmen, og på arbejdspladsen skånes du formentlig for tunge løft i perioden, det står på. Men hvad så, når man har ADHD, og det handler, om at hjernen ikke opfører sig helt, som den skal? Hvem kan få øje på den usynlige smerte?
“Sid nu stille. Ti stille. Stop med det der. Hvor er du irriterende. Du er mærkelig. Koncentrer dig nu. Opfør dig ordentligt. Tag dig nu sammen. Hvorfor kan du ikke bare være normal?”…
“Sid nu stille. Ti stille. Stop med det der. Hvor er du irriterende. Du er mærkelig. Koncentrer dig nu. Opfør dig ordentligt. Tag dig nu sammen. Hvorfor kan du ikke bare være normal?”…
”Jeg har altid vidst, at der var et eller andet anderledes med mig. Men jeg har også været sindssyg bange for at udforske det, fordi jeg var bange for, at det var noget helt frygteligt”, Louise 30 år. Diagnosticeret med ADHD i 2021.
”Jeg har altid vidst, at der var et eller andet anderledes med mig. Men jeg har også været sindssyg bange for at udforske det, fordi jeg var bange for, at det var noget helt frygteligt”, Louise 30 år. Diagnosticeret med ADHD i 2021.
